Vilhelm Bissen

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen
Christian Gottlieb Vilhelm Bissen
	Vilhelm Bissen fotograferet af Frederik Riise
Personlig information
Født	5. august 1836; København
Død	20. april 1913 (76 år); København, Danmark
Nationalitet	Dansk
Uddannelse og virke
Felt	Skulptur
Kendte værker	Rytterstatue af ærkebiskop Absalon på Højbro Plads, Storkespringvandet, Statue af Dronning Caroline Amalie opstillet i Kongens Have, En pottemagerske, En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou
Inspireret af	Bertel Thorvaldsen, Herman Wilhelm Bissen og senere i sin karriere fransk naturalisme
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Bissen.

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (5. august 1836 i København – 20. april 1913 i København) var dansk billedhugger og søn af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen.

Uddannelse

Vilhem Bissen var opdraget i billedhuggertraditionen fra Bertel Thorvaldsen. Som 16-17-årig begyndte han som lærling i faderens værksted og medvirkede sidenhen på hans arbejder. Bissen førte værkstedet videre efter faderens død og fuldendte en række værker på baggrund af eksisterende modeller. Bissen fuldendte eksempelvis rytterstatuen af Frederik VII ved Christiansborg. Han modellerede på egen hånd hesten efter faderens skitse.

I 1853 blev Bissen indskrevet på Kunstakademiet.

Rejser

Efter endt uddannelse på Kunstakademiet i 1857 opholdt Bissen sig i Rom indtil 1863.

Fra 1866 til 1867 arbejdede han i Carrara, Italien, hvor han studerede marmorteknik.

Senere var han en kort periode i Paris.

Karriere

1853: Begynder på Kunstakademiet
1856: Tildeles den lille sølvmedalje for en modelfigur
1857-1863: Ophold i Rom
1859: Hjemsendte fra Italien sin første offentlige debut, springvandsfiguren Dreng der trykker paa en Vinsæk. Figuren indbragte ham Neuhausens præmie
1871: Medlem af Kunstakademiet i København
1885: Grundlagde Foreningen Hovedstadens Forskønnelse sammen med bryggeren Carl Jacobsen. Foreningen havde til formål “at virke til forskjønnelse af Hovedstaden”
1887: Bliver medlem af Akademirådet
1897-1901: Medlem af gallerikommissionen
1889-1908: Professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet
1888-1890 og 1893-1899: Medlem af Charlottenborgs udstillingskomité
1901-1913: Medlem af Thorvaldsens Museums bestyrelse
1902: Rytterstatuen af Ærkebiskop Absalon opstilles på Højbro Plads
1902-1905 og 1906-1908: Direktør for Kunstakademiet i København

Stil

Bissen var skolet ind i en nyklassicistisk billedhuggertradition, stærkt påvirket af Bertel Thorvaldsens formsprog. Bissen fandt inspiration i den græske og romerske antikke kunst og mytologi.

1880 var et vendepunkt for Bissens formsprog, da han som den første billedhugger i Danmark begyndte at gå i en mere naturalistisk retning, efter at han havde stiftet bekendtskab med fransk naturalisme i Paris.

Bissens kunst peger i en mere naturalistisk retning end tidligere danske billedhuggeres stil, men overordnet set er hans formsprog grundfæstet i en klassicistisk tradition.

Værker

Stående kvindeskulpturer

En pottemagerske. Stående ung, halvt draperet pige, der maler på en vase, 1881

Da Bissen kom hjem til Danmark efter sin rejse til Paris udførte han en række stående kvindeskulpturer, hvor En pottemagerske er en af disse. Skulpturen forestiller en kvindelig pottemagerske, som er ved at dekorere en lille vase. Kvindens livagtige ansigt med antydninger af rynker i panden og let sammenknebne øjne afspejler hendes koncentration med dekorationsarbejdet. Bissens møde med den franske naturalisme kom til at præge hans stil, hvilket i denne skulptur kommer til udtryk i detaljerigdommen i kvindens ansigt og den naturtro kropsgengivelse. Men selvom skulpturen har naturalistiske træk, er formen stadig udpræget klassicistisk.^[1]

En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, 1891

Skulpturen En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, skiller sig ud fra Bissens andre stående kvindeskulpturer, som han udførte ud fra et græsk og romersk forbillede. Bissen har med denne skulptur skildret en kvinde fra sin egen tid, som er klædt i samtidens mode. Skulpturen peger ikke tilbage mod et den klassicistiske idealisme men peger i højere grad i retning mod det virkelighedsnære og realistiske. Bissen har arbejdet på at skabe en fornemmelse af, at kvindes krop er i bevægelse, idet hun løfter op i kjolen og blotter sin ene sko. Hun ser iagttagende ud og har et let svaj i kroppen, som bidrager til en fornemmelse af livagtighed og bevægelse. Bissen har med denne bevægelse forsøgt at skabe en fornemmelse af, at kvinden er skildret i et flygtigt øjeblik. ^[2]

Bissens skulpturer i det offentlige rum

Rytterstatue af Kong Frederik VII , Christiansborg Slotsplads, opstillet 1873
Statue af Grev C.E. Frijs, Frijsenborgvej, Hammel, opstillet 1874
Buste af erhvervsmand og politiker L.N. Hvidt, Ørstedsparken, København, opstillet 1877
Buste af teolog og politiker H.N. Clausen, Københavns Universitet, Frue Plads, opstillet 1878
Statue af Kong Frederik VII, Torvet i Hillerød, opstillet 1880
Buste af filolog of politiker J.N. Madvig, Københavns Universitet, Frue Plads, opstillet 1887
Statue af politiker C.C. Hall, Søndermarken, Frederiksberg, opstillet 1890
Tubalkain, Sølvgade, København, opstillet 1893
Storkespringvandet, Amagertorv, København, opstillet 1894
Statue af N.F.S. Grundtvig foran Marmorkirken, Frederiksgade, København, opstillet 1894
Statue af Dronning Caroline Amalie, Kongens Have, København, opstillet 1896
Statue af komponist N.W. Gade, Skt. Annæ Plads, København, opstillet 1897, senere opstillet i Østre Anlæg i 1954
Statue af brygger J.C. Jacobsen, Carlsberg Laboratoriet, Valby, opstillet 1897
Buste af zoolog Japetus Steenstrup, Københavns Universitet, Frue Plads, opstillet 1898
Statue af Ludvig Holberg i Sorø Akademis have, opstillet 1898
To væbnere (integrerede i facaden på Københavns Rådhus), Rådhuspladsen, København, opstillet 1898
Statue af Kong Christian IV, Nyboder, København, opstillet 1900
Buste af S.A. Bille, Skt. Nicolai Kirkegård, Holbæk, opstillet 1900
Buste af historiker A.D. Jørgensen, Landsarkivet, Jagtvej, København, opstillet 1901
Forgyldt statue af ærkebiskop Absalon (integreret i Københavns Rådhuses facade), Rådhuspladsen, København, opstillet 1901
Rytterstatue af ærkebiskop Absalon på Højbro Plads, København, opstillet 1902
Statue af jurist og politiker A.S. Ørsted, Nørre Farimagsgade, København, opstillet 1902
Yndling til hest, Hulgårdsvej, København NV, opstillet 1903
Malkepige, Bülowsvej, Frederiksberg, opstillet 1904
Buste af Christian IX, Anlægget, Skive, opstillet 1908
Buste af murermester C.R. Ette, Vestre Kirkegård, København, opstillet 1909
Statue af fysiker H.C. Ørsted, Gåsetorvet, Rudkøbing, opstillet 1920
Diana, Østergade, Randers, opstillet 1940
Buste af forfatter og politiker Carl Ploug, Danas Plads, Frederiksberg, opstillet 1972

Galleri

Vilhelm Bissen, En nøgen dreng, der sidder og meder, 1856, Statens Museum for Kunst
Vilhelm Bissen, En pottemagerske. Stående ung, halvt draperet pige, der maler på en vase, 1881, Statens Museum for Kunst
Vilhelm Bissen, En hvilende kvinde. Liggende nøgen kvinde, 1881, Statens Museum for Kunst
Vilhelm Bissen, Atalante, 1891, Statens Museum for Kunst
Vilhelm Bissen, En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, 1891, Statens Museum for Kunst
Absalon, Højbro Plads
Dronning Caroline Amalie, 1896, Kongens Have,
Anders Sandøe Ørsted, Ørstedsparken
N.F.S. Grundtvig udenfor Marmorkirken
Storkespringvandet, 1894, Amagertorv i København
Christian IV, opstillet 1900 ved Nyboder i København
En Malkepige
Carl Christian Hall, Søndermarken

Referencer

^ Nivaagaards Malerisamling Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine. Hentet 24. februar 2017.
^ Nørgaard Larsen, Peter (2005). Nørgaard Larsen, Peter; Bjerkhof, Sven (red.). SMK Highlights. Statens Museum for Kunst. s. 97. ISBN 87-90096-43-6.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vilhelm Bissen

[Nivaagaards_Malerisamling-1] Nivaagaards Malerisamling Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine. Hentet 24. februar 2017.

[2] Nørgaard Larsen, Peter (2005). Nørgaard Larsen, Peter; Bjerkhof, Sven (red.). SMK Highlights. Statens Museum for Kunst. s. 97. ISBN 87-90096-43-6.

[1]

[2]